Hejsa Dina.
Jeg har haft MC siden 94 og har været åbnet 5 gange i mit forløb og har været en del mindre operationer igennem også.
Jeg kan sagtens følge dig i du er skræmt, over du ikke ved hvad du vågner op til. Det har jeg heller ikke altid lige gjort i mit forløb, da lægerne desværre ikke altid kan sige på forhånd hvordan og hvorledes.
Da jeg blev opereret første gang i 96, da fik jeg fjernet det nederste af min tyktarm omkring 40 cm, dengang kunne lægerne ikke inden min operation sige om jeg vågnede op som stomist eller sat ud den rigtig vej igen.
Var 20 år dengang og ikke lige helt klar mentalt på stomilivet, må jeg sige. Blev sat ud den rigtig vej tilbage i 96 og lettelsen var stor. Har stomi i dag og har haft det siden, jeg var 24 år og der var jeg klar.
Det var lidt skræmmende, at ligge sig på bordet dengang og ikke vide, hvad jeg vågnede op til. Havde forberedt mig godt på stomilivet, hvis det blev en realitet.
Kan tydelig huske da jeg vågnede efter operationen, var noget omtåget, operationen havde været ret lang og fumlede med dynen, for at se om stomien sad der. Min far sad og holdt mig i hånden og rystede så på hovedet og jeg lukkede mine små øjen igen og var lettet.
Det bedste du kan gøre for dig selv, synes jeg er, at forberede dig så godt så mulig, på de forskellige ting der ske.
Tal rigtig godt mine dine læger omkring det inden. Kan se du er opereret tidligere, så du ved, jo hvad det vil sige, at blive åbnet.
Det er rigtig skræmmende, når man ikke ved, hvad man vågner op til efter en tur i narkose, men sådan kan desværre være nogen gange. Jeg forbedreder mig altså på det værste, så kan jeg nemlig blive posetiv overrakset, hvis det er.
Jeg skulle engang have lavet et mindre indgreb, der vågnede jeg op, uden jeg var blevet opereret, det var så en lille fejl pga. en halv blind læge.
Det var pænt mærkelig og måtte så på bordet igen.
Håber det hele går godt, uanset hvad det ender med.
