Jeg har prøvet to forskellige røntgenundersøgelser.
Den første var en tyktarms undersøgelse, som foregik på den måde at jeg skulle møde op fastende og tømt.
Derefter blev jeg lagt på en briksagtig tingest, og fik hældt kontrastvæske ind bagfra. Jeg blev pumpet op med luft og roteret godt rundt og op og ned for at fordele kontrastvæsken, og herefter blev røntgenbillederne taget. Det var egentlig meget interessant. Det tog vel omkring 30 minutter, hvoreter jeg kunne gå på toilettet og tømme luft og kontrastvæske ud.
Den anden var en tyndtarmspassage, hvor jeg også skulle møde fastende.
Jeg startede med at skulle drikke noget kontrastvæske, hvorefter jeg med mellemrum blev kaldt ind for at få taget billeder efterhånden som kontrastvæsken passerede mavesæk og tyndtarm.
Undersøgelsen tog det meste af dagen og var ikke ubehagelig, bortset fra da kontrastvæsken skulle drikkes. Den havde en rigtig vammel smag af vanille.