Author Topic: Skal opereres på fredag  (Read 3618 times)

Knirke

  • Guest
Skal opereres på fredag
« on: 21-04-2006 13:53:38 »
Hejsa



Efter mange gange frem og tilbage om at jeg skulle opereres og så skulle jeg ikke endnu, er det nu endeligt blevet til at det bliver på fredag - mere eller mindre akut . . .



Sagen er at jeg har MC og kan ikke rigtigt trappes ud af prednisonen. Siden 2004 har jeg været prednison fri  4 ½ måned i et stræk og det er alt. Jeg blusser op hver gang de starter en nedtrapning og når jeg kommer langt nok ned kan de næsten ikke sparke mine egne binyrer igang.



Så fredag skal jeg ind og have fjernet tyktarmen, og lavet en stomi. De regner så med at jeg i løbet af ca 2 måneder kan trappes ud af prenisonen og så skal jeg ind og have fjernet endetarmen, samt lavet det sidste. Så altså en livsvarig stomi.



Og hvordan har jeg det så med det?

Hmmm - lidt syrealistisk - blandet . . .



Mener - Endeligt sker der noget, har intet kunnet de sidste par år (har gået hjemme) blandt andet pga kronisk træthed som følge af MC. Så jeg glæææder mig da til at "blive rask"

Men også ked af det . . .

Min forfængelighed har det svært med dette. Jeg kan sagtens se at det er nødvendigt og at der ikke er mere at gøre medicinsk - har prøvet alt *GG*  selv medicin lægerne ikke troede på, men jeg ville ikke sidde tilbage og tænke hvad nu hvis . . .

Jeg har en dejlig kæreste, som virkeligt støtter mig og er der for mig hver gang jeg har brug for det. (han er ikke "bange" for operationen - hans egen bror har haft en midlertidig stomi, hvorfor han ved hvad der venter) Men jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal sluge denne forandring af min krop?

Tænker . . .

At andre har en stomi er jeg ret ligeglad med, de er de samme mennesker osv. Men det er jo heller ikke mig . . .

Jeg er ikke sikker på at jeg kan sluge dette, synes et eller andet sted at det er sgi da det mest usexede . . .



Ved ikke rigtigt giver dette nogen mening?

Det er godt nok noget af en rutchebane det her (humøret) . . .



Knirke

Katja H

  • Guest
Skal opereres på fredag
« Reply #1 on: 21-04-2006 16:39:11 »
Hej Knirke



Forstår godt dine bekymringer. Men du skal alligevel glæde dig til at slippe for toilethelvedet...



Nå, men det jeg vil sige egentlig at du lige skal overveje det med at få fjernet endetarmen. Hvorfor vil lægerne det? Det er nemlig en ret omfattende operation og det kan vist godt give nogle problemer i forbindelse med sex og jeg mener også at man plejer at vente til folk har fået de børn de gerne vil. Du må ikke hænge mig op på de her ting men jeg synes du skal undersøge det!



Held og lykke

Anonymous

  • Guest
Skal opereres på fredag
« Reply #2 on: 21-04-2006 19:21:33 »
Katja H >>



Tak for dit svar.



Jeg er nød til at skulle have fjernet endetarmen da jeg er mest syg hernede, jeg revner, får fistler osv og så får jeg bylder for et godt ord . . .

Jeg har lige før jul fået fjernet en byld på str. med en appelsin og det smertehelvede holder jeg ikke til mere.



Jeg skal da lige have undersøgt om det med "privatlivet" . . .

Men jeg har fået børn, jeg har tre piger så dette er ikke noget problem.

Knirke

  • Guest
Skal opereres på fredag
« Reply #3 on: 21-04-2006 19:35:12 »
Hejsa igen Katja



Undskyld jeg glemte at logge ind  :oops:  :wink:

Katja H

  • Guest
Skal opereres på fredag
« Reply #4 on: 22-04-2006 11:18:49 »
Hej igen



Ja så kan jeg sagtens forstå at du gerne vil have fjernet den.....

Guest

  • Guest
Skal opereres på fredag
« Reply #5 on: 25-04-2006 11:27:26 »
Hej



Jeg ved ikke om vores situation kan sammenlignes, men...



Jeg har Morbus Crohn, og fik sygdommen konstateret i sep, 1999. Jeg havde gået længe med sygdommen uden at få slæbt mig selv til lægen, og da jeg endelig gjorde det, var min endetarm smadret. Jeg havde, hvad der svarede til hullet i en femkrone som passage, bylder og fistelgange. Jeg fik efterfølgende fjernet mange bylder og renset fistelgange hver dag. Det hjalp desværre ikke så meget. Bylderne blev ved med at komme tilbage, og filstelgangene ville ikke lukke.



Det største problem var naturligvis passagen i endetarmen, og til sidst var alle muligheder udtømt. Jeg fik lavet en stomi i jan. 2000, og jeg har levet med den siden da. Sygdommen har heldigvis ikke været i udbrud siden.



Heldigvis sad sygdommen kun i endetarmen, så jeg har ikke fået fjernet nået af min tyktarm, og jeg valgte ikke at få fjernet min endetarm til trods for bylder og fistelgange. Siden 2000 har jeg haft begyndelse på en byld ca. 1 gang/år, men jeg har altid kunne slå den ned med antibiotika. Fistelgangene står stadig åbne, men de generer ikke.



Mange gange er problemet med bylder relateret til fistelgange og afføring. Da der ikke længere kommer afføring den vej, vil der heller ikke være de samme tendenser til dannelsen af bylder.



Jeg mener, at du skal slå koldt vand i blodet og afvente fjernelsen af endetarmen til du ser, om ikke du kan leve med den som den er. Forstå mig ret men du kan altid få fjernet endetarmen, men har du først fået den fjernet, så er den væk.



Held og lykke