det er en længere afhandling! men skal gøre det kort!
skal lige siges at jeg på børneafdelingen havde den bedste læge jeg kunne få og i starten af mit "ophold" på voksenafdeligen havde jeg en superlæge som selv var gift med en der havde MB.. men da han flyttede
fik jeg en overlæge som aldrig var til at få fat på (enten var hun til møder, konferencer eller andet), faktisk ringede hun aldrig tilbage når det var mig der ringede, men ringede min mor, gik der ikke lang tid inden hun ringede tilbage og det kan ikke være rigtig at det skal være min mor som skal ringe... når jeg var til samtale/konsultation var det med en af de der lægepraktikanter som havde nada kendskab til sygdommen og mit forløb,
og da jeg skulle opereres blev jeg indlagt og skulle have en snak med kirugen som dog ikke kommer den dag, da han er taget hjem, så får egentlig ikke så meget af vide om hvad der skal foregå.
Da jeg skulle have en epidural bedøvelse, kommer hende der skal give mig den ikke, så bliver sendt ind på operationsstuen hvor den bliver lagt af en læge som har meget travlt for han har ikke rigtig tid til at vente på at lokalbedøvelsen virker,
okay efter operationen går der en lille uge, hvor jeg får meget høj temperaturstigning, fra ca 38-41/42 i løbet af meget kort tid og voldsomme mavesmerter og kan ikke være nogen steder, faktisk først da en af mine 2 stuekammerater (ligger 3 på en lille 2'er. jeg ligger opad vinduet hvor det trækker) siger til en af sygeplejerskerne at en læge hellere må se på mig sker der noget...der efter bliver jeg åbnet akut, uden de kan fortælle/ved hvad der var galt (måske begyndende tarmslyng, men det er først noget jeg har fået af vide efter jeg skiftede sygehus)
okay, så efter nogle dage begyndte lægen at sige at jeg måtte komme hjem næste dag og sådan fortsatte det i nogle dage uden jeg kom hjem, så til sidst blev det for meget og sagde til lægen at han først skulle sige noget når jeg kunne komme hjem med 100 % sikkerhed, havde feber (ca38 næsten hver dag) men da jeg kom hjem var feberen væk. :? lidt efter jeg var kommet hjem gik der betændelse i mit sår (nok ikke noget sygehuset kunne gøre for) så mit sår blev åbnet og renset og skulle så være åben og vokse sammen af sig selv!!!
men som sagt var der også gode stunder på viborg, men efter jeg flyttede til sjælland og RASK sygehus, har jeg fået den bedste behandling jeg nogensinde har fået, der er der en sygeplejerske som har specialiseret sig i sygdommene (CU og mb) så der behøver jeg bare ringe til hendes nr så er der hjælp at hente
Ved ikke om mit tilfælde er slemt i forhold til andre, synes bare ikke det var en ret god behandling jeg fik??? oplever det dog som en meget dårlig erfaring...den anden har haft meget ligende erfaring som mig,
sikkert andre som har fået en værre behandling end mig
