Kære alle,
Jeg kan udmærket forstå, at I frygter en operation, men tillad mig i den forbindelse af komme med en solstrålehistorie. Jeg er en kvinde på 27, der har MC, og som for tre år siden fik fjernet 30 cm. tyktarm og 25 cm. tyndtarm. Efterfølgende blev der lavet en anastomose (sammensyning af tarmenderne). Jeg har derfor ikke stomi, selvom jeg inden operationen fik at vide, at jeg nok skulle indstille mig på at få en. Jeg kan huske, at jeg var skræmt fra vid og sans ved tanken om en pose med afføring på maven, og jeg tænkte også meget på mit sexliv, og om jeg nogensinde ville få et igen. I ugen op til operationen nåede jeg at komme overens med tanken om en stomi, og jeg tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre at have et sexliv alligevel. Min (daværende) kæreste var meget sød og sagde, at det ikke gjorde ham noget, og at han godt kunne vende sig til det. Men jeg troede ikke rigtig på ham; nok mest fordi jeg på det tidspunkt ikke selv kunne forestille mig at have sex med en, der havde sin afføring i en lille pose på maven. Min kæreste og jeg gik efterfølgende fra hinanden (af andre årsager) og skæbnen ville, at jeg senere mødte en fyr, som faktisk havde en stomi. Det viste sig, at sex ikke var noget problem overhovedet, for jeg var bare så vild med ham, at jeg slet ikke tænkte over stomien. I begyndelsen havde han som regel en t-shirt på, når vi elskede, så jeg ikke så stomien, men senere blev vi enige om, at delvist påklædt sex ikke lige var det fedeste, så han tog sin t-shirt af, og siden har vi elsket nøgne, og det bliver bare bedre og bedre.
Så op med humøret - det kan godt lade sig gøre.
Mange hilsner fra en heldig kvinde
