CU og fødsel

[Bisse]

Jeg kan da lige fortælle, at jeg har CU (i mild grad) og er gravid i 9. måned. Det tog lidt tid at blive gravid, men jeg tror nu ikke, at det havde noget med CU at gøre, men derimod måske min alder (35 år).



Det der er kommet bag på mig i forbindelse med min graviditet var, da lægerne oplyste mig om, at det var muligt at jeg skulle have kejsersnit. En tanke jeg overhovedet ikke havde overvejet og som skuffede mig meget.



Efter at have undersøgt lidt her og der besluttede jeg mig for, at jeg ville have et kejsersnit under alle omstændigheder. Dette gjorde jeg ud fra vigtigheden af at have en intakt ringmuskel, hvis det skulle gå så galt at jeg senere skal have en j-pouch.



Det skal lige nævnes, at fødselslægerne og min gastroentolog vist ikke er helt enige - gastroentologen mener ikke, at der er belæg for et KS, hvorimod fødselslægerne mener at det er en god idé.

Det er vist noget man har tænkt sig at indlede et samarbejde om, så man kan få klarlagt fordele og ulemper, da det først er indenfor de sidste 3-4 år, at man er begyndt at overveje kejsersnit til CU-patienter.

[gæst]

Hej.

Jeg er gravid i 8. måned og har netop fået en opblussen i min CU, i mild form heldigvis. Jeg har læst Bisses indlæg med stor interesse, og vil høre om der er andre, der har lignende erfaringer. Jeg overvejer kraftigt at bede om kejsersnit pga. opblussen i sygdommen, men ved endnu ikke hvad fødselslægernes holdning er til det. Omvendt er jeg også nervøs for at  "snyde" mig selv for at  føde normalt, men har heller ikke lyst til at løbe en unødvendig risiko... Håber andre har erfaringer eller tanker de vil skrive her.

Mvh. Tine

[Bisse]

Hej



Jeg ville bare lige skrive, at jeg fødte en skøn lille dreng ved kejsersnit den 30. december.



Det var en rigtig god oplevelse og jeg føler mig faktisk slet ikke "snydt", som jeg troede jeg ville, hvis jeg ikke fødte "rigtigt".



Jeg er på nuværende tidspunkt glad for, at jeg valgte KS, da jeg nu har lidt opblussen i min CU. Det er efter sigende meget normalt, at man har opblussen efter fødsel - måske har det meget med alt det psykiske at gøre, da det er helt vildt, så mange følelser og tanker, der løber igennem én.



Jeg håber selvfølgelig på, at jeg snart får ro på min CU igen - nu er jeg i hvertfald over det "værste" rent følelsesmæssigt (og jeg som troede at jeg var rigtig sej og meget ligevægtig .... lige pludselig oplever man sider af sig selv, men ikke kendte).

[Leif]

Tilykke !!!!



Jeg har selv 3 børn, du vil sikkert også opleve hvor skønt det er ha` børn



De har givet mig en stort indhold i tilværelsen.



Nu er de voksne 38 - 30 - 27 og de bekymre sig for deres far  (skønt)



VH

Leif

[Maj]

Hej.



Jeg står overfor at skulle tage beslutningen om at have lavet en pouch-operation, og i den forbindelse har jeg snakket meget med min kirurg om graviditet og fødsel.



Sådan som det ser ud på Rigshospitalet lige nu, kan man ikke få tilbudt kejsersnit hvis man har cu eller stomi (pga. cu), selvom ens chance for en eventuel pouch bliver forringet, fordi man kan beskadige ringmuskelen.

Hvis jeg var gravid med cu, tror jeg jeg ville vælge kejsersnit, så jeg ikke kunne komme til at fortryde noget senere.

Men det er selvfølgelig også let for mig at sige, eftersom jeg har født en datter for 2½ år siden (inden jeg fik CU). Dog tror jeg at hvis man har taget beslutningen om kejsersnit og er fuldstændig afklaret med hvorfor, så føles det ikke som at miste noget, men som at sikre ens fremtid...



Med venlig hilsen Maj

[tinelund]

Hej Maj.

Jeg var til samtale hos en fødselslæge på Riget igår ang. evt. kejsersnit pga. en let opblussen i min cu. Han fortalte, at alle med cu skal have foretaget kejsersnit pga. risiko for evt. skade på ringmusklen. Det var iøvrigt ligemeget om sygdommen var i udbrud eller ej.

Det er mig der tidligere har skrevet indlægget ang. kejsersnit, og jeg er nu lettet over, at det er besluttet. Jeg tror dog, at lægerne er meget uenige, hvad et kejsersnit for cu-patienter angår. Du har fået at vide at cu-patienter ikke skal have kejsersnit og lægen igår er den første, der har givet mig den oplysning. Hvilket iøvrigt var på høje tid, da der nu er ca. 3 uger til jeg skal føde.....

Mvh tinelund

[Missmathis]

Jeg er ny her på siden men har læst den med stor interesse.



Jeg har to børn som jeg fik inden min sygdom cu, har nu for over et år siden fået en pouch.

Min mand og jeg prøver nu at få nr 3, det vil dog ikke lykkes, har nu prøvet sammenlagt i 2 år.



Men er meget interesseret i om der er en der har prøvet at være gravid med pouch og hvordan det er gået.



Man går jo rundt med mange tanker.



 :lol:  missmathis

[MDA]

Der er tilsyneladende problemer med at blive gravid hvis man har fået operationer i det område hvor livmoder og æggestokke sidder, da der dannes arvæv der kan lukke af for de naturlige kanaler....



Så vidt jeg lige selv kan regne ud, så må man ved en pouch-operation lave operation i det område! Jeg skal dog lige sige at jeg ikke selv er opereret, men har hørt ovenstående til et lægeligt foredrag med en af specialisterne fra OUH.



Held og lykke med missionen  :wink:



Jeg venter min nummer 3 sidst på året - jeg havde til gengæld prøvet i 6-7 år inden jeg blev gravid med den første, og i mellemtiden opdagede de jeg havde tarmbetændelse og fortalte det var derfor jeg havde haft så svært ved det, fordi sygdommen havde ulmet. Efter end behandling har det dog ikke været noget problem (3 børn på 4 år   ) Så tilsyneladende kan det også være svært mens der er aktivitet i sygdommen...

[Lilith]

Jeg blev pouch-opereret for ca. 9 år siden, og havde derfor også ventet at det ville blive vanskeligt at blive gravid pga arvæv i bughulen.

Min kæreste og jeg forsøgte dog kun at blive gravide i ca 4 måneder, før det lykkedes. Jeg er nu i 10. uge, og alt ser indtil videre fint ud.

De fleste, som får lavet pouch, skal gennem 2 eller 3 operationer - jeg har været igennem 5, fordi der kom forskellige komplikationer undervejs, så man må antage, at jeg sandsynligvis har mere arvæv i maven end de fleste. Vi var derfor på forhånd indstillede på, at det ville blive en lang og hård proces at blive gravid, og jeg evt. skulle befrugtes kunstigt, og det kom da også som lidt af et chock for mig, at det hele lykkedes så hurtigt og smertefrit.

Jeg er dog ret bekymret for, hvordan det hele udvikler sig, når maven for alvor begynder at blive stor. Det, som det indre arvæv ofte gør, er, at det ligesom klistrer de forskellige organer sammen. Når livmoderen vokser, skubber den jo organerne til side, og jeg er derfor lidt nervøs for, om der kan komme skade på nogle af organerne, hvis de er klistret sammen af arvæv og ligesom trækkes i hver sin retning af den voksende livmoder.
Er der nogen, som har erfaringer med det?

Vh Lilith