Hejsa
Jeg ved ikke rigtigt om dette høre inde her, men har bare brug for lidt luft.
Jeg har siden september 2003, kun haft ro i min crohn i to måneder, hvor jeg også var fri af Prednison. Fire dage før jul kom jeg så på Prednison igen, og er stadig på 40 mg daglig.
Jeg synes at hverdagene går rimeligt godt, da mine piger er søde til at give en hånd, og pga min yngste datter som er kommet 10 uger før tid, har jeg 12 timers aflastning om ugen.
Men jeg er træt, sover ikke meget, og har krampe og alle de andre bivirkninger man nu har, af at være på Prednison.
Men hvor er folk dog tankeløse, kommentarer som :
Tag dig nu sammen.
Har du ikke lagt dig lidt kraftigt ud ?
Jeg troede aldrig at jeg skulle se dig fed :shock:
Er du gravid igen ? (Har taget 15 kg på)
awdr hvor er det ulækkert.
Så slemt er det vel ikke. . .
osv. osv.
Samtid med at det for mig, var en lettelse at få af vide, at jeg rent faktisk var syg, og ikke hypokonder, var det også en hård nød at knække.
(Er nemlig lidt snerpet / sippet :oops: :wink: )
har det også været hårdt, feks en kamera undersøgelse, finder jeg alt for intim, det går alt for tæt på, jeg er ved at dø af skam, det er simpelthen for privat et område. Men jeg får da undersøgelserne gjort, da jeg jo godt ved at de er nødvendige, for at de kan hjælpe mig. Men jeg er træt af hospitaler og læger, render i et væk (1 - 2 gange om måneden) har efterhånden fået taget så mange blodprøver, at de ikke kan stikke i mig mere, og er begyndt at tage blodprøverne i hånden, hehehe godt at det ikke er nåle jeg er bange for :wink:
Jeg har altid været en meget slank pige, (vil gerne understrege at jeg ABSOLUT IKKE har noget imod kraftige eller overvægtige mennesker) men jeg har det ikke godt med at have taget de 15 kg på, da jeg kom af Prednisonen, tabte jeg mig da også, men så længe jeg er på det, ser det ud til at jeg må accepterer at se sådan ud, hverken tøj eller hår kan ændre vægtforøgelsen, men hvis ikke man har det godt med det i forvejen, er folks tankeløse kommentarer hårde at sluge. Det er hårdt nok i perioder at skulle huske hvor hvert eneste toilet i byen er, eller få folk til at forstå, at man har så lidt energi som man har.
Jeg har feks et lille marsvine opdræt, hvor vi tager på udstilling med dyrene, disse udstillinger VIL jeg med på, det er stort set hvad jeg foretager mig, og efter en udstilling ligger jeg død i 3 - 4 dage efter :oops: :wink:
Men det er enormt hyggeligt, kan måske godt forstå, at det for andre er svært at forstå, at man kan hente energien til dette, og ikke til andet, men det er lige så meget for at have noget sammen med mine store piger, som den yngste ikke kan "ødelægge" pga hendes problemer, da det jo også er vigtigt at, de store føler de har mig.
Puuuha Det gav da lidt luft, undskyld forsøger altid at se det positive, og lever efter at kan man grine bare en gang hver dag, så har det været en god dag, men en gang imellem. . .
Knirke
