Hej
Har haft cu siden jeg var 13-14 år er i dag 39 og har siden jeg fik konstateret cu stort set været på medicin siden. Salasopurin, pentasa, indhældninger med prednisolon, asacol nu senest prednisolon og Imurel.
De sidste år er min cu blevet værre flere og længere udbrud. Har nu fået prednisolon 1/2 år men er trappet ud og over på Imurel. Selve sygdommen kan vel siges at være i ro, men har ondt i kroppen led og muskler som aldrig før.
Er nået til det punkt hvor jeg virkelig overvejer om operation er løsningen, ved at det er en hård og vel nok kompliceret løsning, men drømmer stadi om et medicinfrit liv og tænker meget på langtidsvirkningerne set i forhold til hvad det gør ved mig nu
Tænker ofte og især når jeg læser her at mange har det værre end jeg, men bliver alligevel så trist når medicinen skal sætte begrænsninger for hvad jeg "orker"
Er der nogen som har været i samme situation og som har valgt operation som en løsning??
Da jeg snakkede med min egen læge var han meget fokuseret på at jeg kunne få tilbagefald selv om jeg blev opereret og også kunne risikere at skulle have en stomi........ ikke ligefrem det man ønsker sig...
Er blevet rådet til at få en "second oppinion" har jo kun den medicinske læges ord, og synes ind i mellem de er meget "indskrænkede" i deres måde at tænke på, kun medicin kan løse problemet..
Vil se om jeg kan komme til at tale med en tarmkirug og hvad de synes..........
Hjælp
