Hej igen

Der var lige noget der er gået min næse forbi - jeg har aldrig hørt, at toiletture er selvforstærkende i forhold til CU. Hvordan hænger det sammen?
Jeg er nu stadig af den holdning, at HUSK ganske mekanisk kan forandre afføringen så det bliver lidt lettere at være til, når man har tarmsygdom (for nogen, for andre er der ingen virkning), men betændelsesreaktionen gør den ikke noget ved. Hvis man er så heldig at slippe for et par toiletbesøg eller tre om dagen og man er i den kedelige situtation at man er meget ødelagt på huden omkring endetarmen og slimhinden generelt har det skidt, så kan man selvfølgelig også få lidt symptomlindring på den konto

HUSK virker på den ene side stoppende, da det tager væske til sig i tarmen og på den anden side regulerende på peristaltikken på grund af den høje mængde fiber. Det er derfor, det kan bruges til både diarre og forstoppelse

Jeg vil da i øvrigt lige skyde ind, at os med CU og meget diarre har bedre virkning af HUSK med kalk en almindelig husk. Det opsuger en del mere væske.
Angående det at være på prednisolon uden den store effekt - det er jo dødens pølse. Det er så smækfyldt med bivirkninger, at det bestemt ikke er den voldsomme behandling værd, når det ikke tager fat. Måske handler det om dosis for din mand - heldgvis har de fleste jo fin effekt af højdosis prednisolon, i hvertfald så længe de tager medicinen. Nogen falder tilbage herefter, hos andre vedbliver sygdommen at være i remission.
Jeg selv havde ikke den store virkning af højdosisprednisolon, men blev på det tidspunkt kørt ind med Puri-Nethol som er en art kemoterapi, der sænker antallet af hvide blodlegemer.
Desværre havde jeg på sygehuset reddet mig en infektion med en kedelig tarmbakterie (Clostridium Difficile), som gjorde livet surt for mig i en række måneder. Dette gjorde selvfølgelig at behandlingen måtte stoppe og jeg måtte på gentagende kure med vancomycin.
I den periode skulle jeg til udredning i forhold til remicadebehandling, som er et biologisk lægemiddel, der på celleniveau regulerer immunsystemet.
Da det var lykkes at komme af med bakterien genoptog jeg behandlingen med Puri-Nethol og startede i maj måned Remicadebehandlingen.
Den har gjort mit liv en hel del lettere, men heller ikke er er der fuld effekt. Indtil videre accepterer lægerne dog niveauet, men jeg kan godt se, hvor det nok bærer henad, når behandlingen skal evalueres efter et år....

Så det er der, jeg er nu - tak for din interesse
