
UFF. Som jeg tidligere har skrevet, så gruer jeg hver gang, jeg skal igennem den forbandede colonskopi. - Men
aldrig har det været så modbydeligt som denne gang.
Jeg har haft CU i mange år - og er p.t. meget belastet af min sygdom. Klart nok er tyktarm og endetarm meget sensible. Men undersøges SKULLE jeg
(basta)
- da det er meget vigtigt at følge med i tarmslimhinden o.s.v. - Det ved jeg jo også godt alt sammen - og det skulle så være i dag d. 3/9-04.
For at starte med i går - men det kender I jo alle sammen. Man sk.... sig ihjel. Allerede inden jeg kom til den "delikate" phosphorporal-drik, var jeg stort set udtømt. Og så lige 2 skønne flasker af dem. Nattesøvnen smuttede lige, for jeg HAR så svært ved at sove på toiletsædet.
Til sagen nu: Jeg skulle møde 10.30 i kirurgisk ambulatorium, Helsingør - blev henvist til venteværelset/stuen, hvor jeg ventede i næsten 1½ time. Endelig blev man kaldt ind i skopistuen, hvor ens leje (som bagefter skulle være min seng/hvilested) var anbragt. Store nye, fine skærme. Dyrt ser det ud. Ja imponerende. Opkald - værsgo at komme indenfor - her er badeværelset, vær elskværdig at gå derud og smid bukserne. Et tyndt tæppe omkring den nedre del
(for et kort øjeblik
. Taske, sko, trusser, benklæder op i en kurv på lejet, der skubbes ind under een. Tilstede til seancen 2 sygeplejersker. (1 hammer-sur og uden ord, lægens hjælper / 1 uden smil på læben, der skal klare venflod, blodtryk og diverse - og så en læge, der er på stedet på sin første dag. Lægen har aldrig arbejdet med dette avancerede udstyr før, da han kommer fra Hillerød Sygehus (udover at være Nordmand).
I med venflod. Ja det vil sige. 1. gang lykkedes det ikke, 2. gang lykkedes det heller ikke, 3. gang lykkedes det heller ikke - så lagde lægen den selv. I det venflod, ja så påstod de altså, at jeg havde fået mere end, hvad jeg overhovedet måtte få af smertestillende. Det eneste problem, der var, var, at jeg var så smertepåvirket, at de flere gange måtte standse op grundet mit lave blodtryk steg og steg til absolut alt for forhøjet.
Undersøgelsen var forbundet med allerstørste smerte. Jeg er ellers een, der bider tænderne i, når det gælder smerte. Men jeg var meget forpint. Og alligevel - de skubber, skubber og skubber på.
Jeg var naturligvis helt udrenset, men de kunne simpelthen ikke komme rundt i min tyktarm. Da de var nået halvdelen op i min tyktarm, bad lægen om hjælp fra en brassiliansk læge (eller sådan noget lignende) - og han var decideret OND. Han skulle lige vise sig over for sin nye norske kollega og skød bare løs. Da skreg jeg af smerte - virkelig skreg.
Denne sekundære læge tyssede blot på mig og sagde højt, så tag det dog lige roligt. / Hold nu op. Pressede mine ben hårdt ned på underfladen og bad mig tage mig gevaldigt sammen. -
Mit blodtryk steg så meget, mit velbefindende blev så dårligt, fik koldsved over det hele, jeg rystede og havde ualmindelig mange, mange smerter.
Efter undersøgelsen var plejepersonalet OK, jeg blev kørt ind på en lille stue, hvor der i forvejen lå en mand - vi pruttede i kor. Hvis vi lå pænt oveni hinanden, ville kunne have været 4 på stuen - men så heller intet personale. - Jeg var rystet af oplevelsen (holdt den for mig selv), men ringede hurtigt til min kære mand og bad ham hente mig.
Jeg ville hjem, og det skulle gå meget stærktHar nu delt min oplevelse med min mand. Han kender mig og ved hvor stærk jeg er, hvor udholdende, jeg er o.s.v. Han var rystet.
Nu er jeg heldigvis hjemme. Men jeg er dybt rystet af oplevelsen - og vil aldrig mere have den. :evil:
Gid ingen af jer andre må opleve noget lignende. Jeg ønsker det ikke for min værste fjende.
