Jeg er en kvinde på 38 år. Jeg har haft en lang og besværlig rejse i hospitalsvæsenet (16 år), men for snart 1½ år siden fik jeg gennem en kameraundersøgelse konstateret MC. Jeg har kronisk blærebetændelse, Sheuerman to steder i ryggen og piskesmæld efter trafikuheld og Skadet skulder der er blevet stiv efter operation sidste år. Jeg er desværre lidt hårdt ramt.
Jeg har prøvet en masse medicin prednisolon, entocord, imural osv, med effekt så længe jeg tog medicinen, men med alt for store bivirkninger. Så snart jeg er ude af medicinen er jeg på toilettet igen stort set hele dagen.
Jeg skal til at prøve noget nyt. huminura (staves). Er meget spændt på om det evt. kan dæmpe min mave lidt.
Det er for mig, blevet en altoverskyggende sydom, der æder sig ind i krop og sjæl. Træthed og smerter og kontant renden på hospitalet, har haft deres omkostninger.
Det har kostet mig mit arbejde, mit ægteskab, mange af mine gamle venner og nu sidder jeg så med to teenagerbørn, der føler at jeg aldrig har haft nok overskud till dem, hvilket de nu nok i bund og grund har ret i, men jeg har gjort alt hvad jeg kunne i min situation.
De venner der stadig er tilbage og min hold i hånd kæreste, har været dem der har holdt mig ovenvande i mange situationer, men men jeg holder mig alligevel i kort snor og sørger for at dyrke sport Ridning og Taerobic.
Jeg har taget smertekursus (lærer at smerter kan være gode smerter og dårlige) og skal på kronikerkursus hvor jeg kan lære af andre med kroniskesygdomme.
Men hold op hvor ville jeg gerne bare være "RASK", hvad det så end betyder
